Generator / Alternator
BACK
Har skiftet generator på V70eren, 14 februar 2013, V70 2004 335.000km
Den har skramlet lidt fra remhjulet i et stykke tid
Se evt her for skifte af remhjulet alene (på XC90)
http://www.s80.dk/DIY/generator/remhjul.html
Aflæst på generator
Volvo 8676498
0 124 525 029
14v 75-140A
Købte en brugt generator fra England til ca 60£, med samme numre.
Generatoren passer fint, selvom den er fra en højrestyret bil.
Man skal cirka bruge følgende:
Top størrelse 12 og 13mm til boltene.
(brugte både små toppe til bits-holder og toppe til almindelig 1/2" topnøgle).
Top størrelse 7 & 8 mm til spændebånd.
Torx 50 på en fastnøgle, til remstrammeren så man kan løsne drivremmen
16mm fastnøgle, til metalrøret på servopumpen.
Vinkel skrue-led, så man kan skrue om hjørner, er rigtig praktisk
En dunk Pentosin servo olie (200,- per liter ved Mekonomen)
Start med at fjerne kablet på batteriets minus-pol, i bagagerummet
Fjern servo-beholderen, den kan lirkes fri og løftes op.
Tøm olien i en ren beholder, hvis du vil genbruge olien.
Læg rigeligt med klude under, til at samle spild op.
Løsn remstrammeren med den ene hånd
og vip drivremmen af det øverste hjul(servo-pumpen) med den anden hånd.
Sæt en tragt under servo-pumpens tilslutninger, så olien kan rende ned i tragten.
En vandslange er sat på tragten og går ned til en beholder under bilen, som opsamler olien.
Løsn servo-røret (16mm fastnøgle) og træk røret ud. Det binder måske en anelse, træk til...
Løsn servopumpens bolte (12mm) de kan nås gennem hullerne i remhjulet.
Brug evt. en almindelig topnøgle til at løsne boltene, og så et vinkel skrue-led derefter.
Så er servo-pumpen taget ud
Så skal generatorens tilslutninger fjernes, det er vist en 13mm møtrik på den kraftige røde ledning
Det andet stik på generatoren skal trækkes lige ud (det er en kabelsko).
Generatoren sidder med 3 bolte: 1 i siden og 2 under(12mm)
De skal skrues helt ud.
Klima-kompressoren skal have de 2 forreste bolte løsnet (12mm)
for at man kan trække generatoren op.
Derefter kan generatoren lirkes opad (lidt stramt omkring øverste køler-slange)
Og den nye generator kan lirkes på plads.
Sæt den nye generator ind på plads og fikser med den øverste bolt, på siden.
Spænd så klima-kompressorens bolte fast.(Undskyld det dårlige billede)
Resten af boltene på generatoren spændes og servo-pumpen og drivremmen sættes på igen.
Hæld Pentosin servo olie på, dejligt at være færdig og få frisk olie på :)
Hæv evt bilens forende, så forhjulene er fra jorden, start motoren og drej rattet fra side til side
for at lufte servo-systemet ud.
Check om der er hvidt skum i servo-beholderen bagefter, det tyder på at den tager luft ind
så skal der mere servo-olie på.